Navn: VictoryRats Dan
Kaldenavn: Dan
Kælenavn(e): Dannermanner, Daniella, Dan The Man, Tykke
Opdrætter: VictoryRats
Født: d. 27. jan. 2013
Fænotype: Cinnamon hooded m. headspot
Stamtavle: Klik her
Kaldenavn: Dan
Kælenavn(e): Dannermanner, Daniella, Dan The Man, Tykke
Opdrætter: VictoryRats
Født: d. 27. jan. 2013
Fænotype: Cinnamon hooded m. headspot
Stamtavle: Klik her
Dan er en rigtig ungrotte, en bølle, en terrorist og en skøn charmebøf. Han er stor og lækker, madglad og småbuttet. Han slikker fingrer og slasker når man samler ham op. Han har altid god tid til nus, selvom han har krudt i måsen, og altid er med hvor der sker noget.
Er der nogen der piver i buret, så er det som oftest Dan, som er sprunget på en af de andre, og som nu piver fordi den anden ikke bare lægger sig ned.
Dan er næsten altid den første ved lågen/døren, for tænk nu hvis der skete noget spændende, eller der vankede en godbid.
Dan er en super intelligent rotte, men det meste af tiden bruger han nu kun sit skarpe vid, til at åbne de forskellige godbidsbeholdere vi har, eller til at lave anden spændende ballade, så han kan holde far og mor på tæerne.
Vi har efter lang tids overvejelser fået Dan kastreret, han er en dejlig dreng, men der er sket nogle ting, der har gjort, at han ikke længere kunne finde ud af at gå med drengegruppen. Nu har han fået et par kønne damer at gå med, som holder ham lidt i ørene.
17/6-2014:
Dan er en sjov fyr. Han bryder sig ikke om at man skifter hans bur, kommer hjem med nye lugte eller i det hele taget laver ændringer af nogen art, så bliver han stresset, og skal lokkes for at komme ud af buret. Men samtidig elsker han at opleve nyt, og han vil så gerne med os ud af rummet, han og Måge går i, for at se hvad der sker der ude, men tager man ham med, så går der 5 min hvorefter han sidder på ens skulder, og hiver i ærmet for at signalere, at nu vil han altså gerne hjem!
Heldigvis stoler han meget på sine forældre, så når vi siger, at gulvet ikke er farligt, så tror han på det.
Dan finder sig ofte i meget fra Måges side, selvom han er mindst dobbelt så stor som hende, men forsøger hun at tage hans godbid, så hviner han op, som om hun havde bidt ham til blods.
Han er en meget madglad dreng, og er desværre også blevet noget mere buttet end godt er, men hvem kan stå for sådan et par store tiggende rotteøjne?
Dan og Måge putter meget, og det virker som om de 2 er rigtig gode for hinanden. Det er dejligt at se.
Dan nyder gerne en god nussetur, men det er endnu bedre hvis han bare kan få lov at putte sig inde i mors bluse, skubbe til hende til hun føles rigtig, for så at tage en lille lur.
12/10-2014:
I dag fik Dan fred. Det kom som lidt af et chok, for selvom han i længere tid havde været i behandling for lungebetændelser, så var han lige startet op på noget nyt, som så ud til at virke. Han var frisk og virkede legesyg og munter.
Men pludselig i dag, begyndte Dan at hive efter vejret som en fisk på land. Hen mod eftermiddag/aften var det så slemt, at vi ikke turde trække den længere, så vi kørte til akutdyrlægen i KBH. Dyrlægen tilbød at putte Dan i en iltkasse, for at lindre hans symptomer, men han var ikke sikker på at det ville virke, og det ville betyde, at vi skulle efterlade vores Dan et fremmet sted, hos fremmede mennesker på ubestemt tid, hvilket jo ville være en skrækkelig oplevelse for Dan, som ikke kan lide nye ting. Sådan skulle Dan ikke leve sine sidste dage, så vi valgte at give ham fred.
Vægtudvikling
12/6-2013: (4½ mdr.): 570 gram
8/5-2014 (1 år + 3 mdr.): 730 gram
6/6-2014 (1 år + 4 mdr.): 723 gram
17/9-2014 (1 år + 8 mdr.): 713 gram
9/10-2014 (1 år + 9 mdr.): 650 gram