Navn: Zilu Rats' 4chan
Kaldenavn: 4chan
Kælenavn(e): 4ti, Skrigebanan, Bandit, 4channer, Channer, 4channermand.
Opdrætter: Zilu Rats/Michell
Født: d. 23. maj 2014
Fænotype: Black Variegated Notch
Stamtavle: Klik her
Kaldenavn: 4chan
Kælenavn(e): 4ti, Skrigebanan, Bandit, 4channer, Channer, 4channermand.
Opdrætter: Zilu Rats/Michell
Født: d. 23. maj 2014
Fænotype: Black Variegated Notch
Stamtavle: Klik her
3/7-2014:
4chan har snart været hos os en uge, og han er lige det lille livsstykke vi havde håbet på. Han kan sætte fut i drengegruppen, og han er helt umulig at tage gode billeder af, fordi han er så fuld af krudt, og helst skal være overalt på en gang.
17/10-2014:
4chan er ikke nogen vildt stor basse, han er lang, strømlignet og meget smuk.
Han er en overraskende rolig dreng, der nyder at ligge i sit sputnik eller på pinden og holde øje med verdenssituationen, og som har god tid til en god nussetur hos far eller mor.
4chan kan gå fra 0 til 100 på meget kort tid, og spoinke rundt som en glad unge med Splinter og King, og så fra 100 til 0 igen.
Det er sjovt med 4chan for han er lidt af en skriger, han piver når man samler ham op, hvor efter han forvandler sig til smør i ens hænder, og han piver når han leger med de andre i buret, selvom han selv virker til at opsøge legen og more sig glimrende. Det er bare en af 4chans charmer at han lige skal indskyde en fodnote i ny og næ, og vi har vendt os til at sådan er han, og at det altså ikke betyder at han er utilfreds. Han elsker sine burfæller og er en dejlig putteven for dem alle.
25/3-2015:
4chan er ikke længere nogen lille basse, han er stor, flot og muligvis en anelse buttet, men han kommer også mange gange om dagen og fedter for sin mor, så det sker jo nok at der falder lidt guf af.
Jeg skal altid lige passe på når rotterne er ude, for så ligger 4chan rigtig ofte under min stol og putter. Det er rigtig kært, men jeg kan jo ikke se ham, så det er sket at jeg har været ved at træde på hans hale eller køre ind i ham med stolen.
Han må være en meget tillidsfuld fyr.
4chan piver stadig, men ikke når man samler ham op, det elsker han.
Men man kan godt vågne af at han kommer med langtrukne lave piv/hyl. Men når man kommer ind, for at tjekke hvad der foregår, er det svært at vurdere hvad han brokkede sig over.
Jeg tænker at der er nogle magtkampe i buret som foregår på rottesprog, men at 4chan af en eller anden grund taler, så vi andre kan høre med.
4chan er lidt af en balladebølle, og det lider vores vægge meget under, så vi har efterhånden flere bare pletter, end vi har tapet i rotterummet, men han mener intet skidt med det, hvilket han tydeligt viser, ved glad at komme løbende, når man forsøger at skælde ham ud.
27/9-2016:
I dag er vores helt igennem unikke og fantastiske 4chan rejst over på den anden side.
De sidste mange måneder af 4chans liv var han i behandling med baytril og ronaxan, for det vi troede var en kronisk lungebetændelse. Så længe han var på medicinen så trivedes han langt de fleste dage og var sit gamle, glade og energiske jeg.
Han brugte dog mere og mere tid i far og mors arme, hvor han viste at han blev serviceret og nusset.
Natten til i dag ændrede alt sig, da 4chan pludselig begyndte at hive efter vejret som en fisk på land.
Jeg sad oppe med ham hele natten, og forsøgte at give ham tryghed og hvad han nu ellers kunne have lyst til/brug for.
Han blev lidt bedre hen ad morgenen, men det vi fik en tid til aflivning, for ingen fortjener 2 af den slags nætter som 4chan havde.
Det blev et roligt og meget smukt farvel, hvor 4chan sov ind imellem sin far og mor. Han var rolig og virkede parat og tryg.
Efterfølgende blev 4chans lunger røntgenfotograferet, og det viste sig at hans lunger simpelthen var stort set ædt op af kræft.
Dyrlægens forklaring på at 4chan havde det bedre på medicinen, er at det virker kræfthæmmende.
Der var ingen chance for at han havde fået det bedre, så i det mindste ved vi at vi gjorde det rigtig for ham.
Men hold op, man får respekt for et dyr der kan holde sig i live og skabe sig en hverdag, næsten helt uden nogen Lungekapacitet.
Hvil i fred min skat. <3
Vægtudvikling
30/5-2014 (1 uge): 21 gram
5/6-2014 (13 dage): 36 gram
13/6-2014 (3 uger): 61 gram
24/6-2014 (32 dage): 97 gram
-
6/7-2014 (1½ mdr.): 160 gram
10/7-2014 (1½ mdr.): 175 gram
28/7-2014 (2 mdr.): 261 gram
11/9-2014 (3½ mdr.): 385 gram
17/10-2014 (5 mdr.): ca. 450 gram
20/11-2014 (6 mdr.): 507 gram
30/12-2014 (7 mdr.): 527 gram
31/1-2015 (8 mdr.): 577 gram
17/2-2015 (8½ mdr.): 593 gram
13/3-2015 (9½ mdr.): 617 gram
24/4-2015 (11 mdr.): 622 gram
23/5-2015 (1 år): 663 gram
16/6-2015 (1 år +1 mdr.): 668 gram
6/9-2015 (1 år + 3½ mdr.): 692 gram
26/9-2015 (1år 4 mdr.): 700 gram
9/1-2016 (1 år + 7½ mdr.): 670 gram
7/3-2016 (1 år + 9½ mdr.): 605 gram
14/6-2016 (2 år + ½ mdr.): 640 gram